Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona

Tilskud fra sygesikringen

Når du er over 18 år, får du helt automatisk tilskud til en række behandlinger via sygesikringen.

Som dansk statsborger kan du modtage sygesikringstilskud til en række tandbehandlinger udført i Danmark, når du er over 18 år.

Der ydes helt automatisk tilskud via sygesikringen, når du går til tandlæge. Der gives kun tilskud til den basale tandpleje, f.eks. undersøgelse, tandrensninger, rodbehandlinger, fyldninger og tandudtrækninger.

Sygesikringstilskud er uafhængigt af din indtægt og fremgår af din tandlægeregning.

Prisen for de tilskudsberettigede ydelser er faste, når du er gruppe 1-sikret, men de kan variere fra tandlæge til tandlæge, når du er gruppe 2-sikret. 

Læs mere om sikringsgruppper og tilskud til tandlægehjælp på sundhed.dk

Hvis du er utilfreds med tandbehandlingen eller prisaftalen hos en praktiserende tandlæge, kan du læse, hvordan du klager, hos Styrelsen for Patientklager.

Hvis du har været i et andet EU-land og har fået lavet ydelser, som svarer til de ydelser, sygesikringen giver tilskud til i Danmark, kan du også opnå tilskud.

Læs om tilskud til tandbehandling, der er udført i andet EU-land