Tilskud til tandpleje udført i andet EU-land

Du kan få tilskud fra den offentlige sygesikring til tandbehandling, du har fået lavet i et andet EU-land.

Hvis du har fået udført tandbehandling i et andet EU-land, kan du få udbetalt det sygesikringstilskud, som en tilsvarende ydelse ville have udløst her i landet. 

Du kan dog aldrig få mere i tilskud end det, som varen eller behandlingen kostede.

Tilskud, der udgør en given procentsats af prisen, ydes med samme procentsats af den udenlandske pris. Tilskuddet kan dog ikke overstige det beløb, du ville være berettiget til i Danmark. 

Der gives ikke tilskud til behandlinger, som ikke er tilskudsberettiget i Danmark, fx tandproteser eller tandkroner. 

Den udenlandske behandler skal have offentlig autorisation.