Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona

Socialtandplejen

Socialtandpleje er til dig, der er hjemløs eller bruger af herberger og varmestuer.

Socialtandplejen tilbyder: 

  • Akut tandbehandling. Dvs. tandbehandling, som afhjælper smerte, infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand som fx akut knækkede tænder
     
  • Funktionsopbyggende tandbehandling. Dvs. behandling af oral funktionsnedsættelse til personer, der fx har nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af tænder i fortandsregionen er vansirende
     
  • Forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, fx information og instruktion i tandpleje, herunder daglig mundhygiejne
     
  • Forebyggende behandling eller funktionsopbyggende behandling som fx genopbygning af hele tandsæt eller proteser. Det vil være Voksentandplejen, der konkret vurderer, om dette er relevant.

Kriterier for at få tilbud om socialtandpleje

Du kan få tilbuddet om socialtandpleje, hvis du opfylder disse kriterier:

  • Du har særlige sociale problemer, så du ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i privat praksis eller den kommunale omsorgs- og specialtandpleje
  • Du har et CPR-nummer og er berettiget til et dansk sundhedskort.

Derudover skal du opfylde ét eller flere af disse kriterier:

  • Du er gadehjemløs 
  • Du er bruger af herberger, varmestuer og væresteder pga. hjemløshed, eller fordi du ikke kan opholde dig i din egen bolig
  • Du har et kaotisk stof- og/eller alkoholmisbrug (obs, kun for borgere folkeregistretet i Københavns Kommune)
  • Du er tidligere hjemløs, der nu bor i skæv bolig (obs, kun for borgere folkeregistretet i Københavns Kommune).

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt tilbuddet er for dig, kan du søge råd og vejledning hos Hjemløseenhedens to opsøgende medarbejdere:

Bjørn
Telefon: 29 34 73 27
E-mail: bb18@kk.dk

Thorbjørn
Telefon: 21 30 95 03
E-mail: iu4x@kk.dk