Mundpleje til ældre og speciel mundpleje
Mange føler sig generte, flove og afklædte, når andre skal kigge dem i munden. Det kan derfor være vanskeligt for plejepersonalet at få adgang til mundhulen, når der skal hjælpes med hygiejnen.
Munden og tænderne har betydning ikke blot for vort udseende og vores tale, men er den første og væsentlige indgang til vores fordøjelsessystem. Smerter i munden kan gøre det svært at spise og medføre et uønsket vægttab.
Derfor er det vigtigt at forebygge smerter og ubehag fra mundhulen. Dette kan gøres ved daglig grundig hygiejne af tænder, proteser og slimhinder.