Proteser

Proteser er en erstatning for naturlige tænder, der er mistet permanent. Proteser sidder ikke fast og kan tages ud af munden.

En helprotese er lavet af acryl og erstatter alle de naturlige tænder i kæben. En delprotese erstatter en eller flere af de naturlige tænder og bliver fastgjort til resttandsættet ved hjælp af bøjler.

Når man får en ny protese, er det vigtigt at have lidt tålmodighed med den nye protese. Det tager tid at vænne sig til at tygge og tale med den.

Tyggefornemmelsen og smagen af maden er anderledes end med dine egne naturlige tænder.